Denne side er under opbygning/udvikling
1. januar 2025 er institutionen blevet udvidet med en vuggestue, og denne gruppe vil fremadrettet holde til på Larvestuen.
Når vi modtager nye vuggestuebørn, handler det først og fremmest om at både børn og forældre er trygge ved at starte i institution. Vores primære fokus vil derfor være på relations arbejdet, således at vi kan give alle børn en tryg hverdag. Der skal altid være plads til nærvær og kram, til at få hjælp når noget er svært, og til at blive guidet til en god start på vuggestuelivet.
Om morgenen møder alle børn i Børnehuset ind på Larvestuen til fælles morgenmad, leg og hygge. Ca. kl. 8.00 går børnehavebørnene på deres egne stuer og vuggestuebørnene bliver på Larvestuen.
Larvestuen har et tæt samarbejde med de øvrige stuer i Børnehuset, så nogle aktiviteter/legesituationer vil være sammen med børnene fra en anden stue.
Når I har accepteret en plads, bliver I kontaktet med henblik på at aftale et besøg. Derudover er der mulighed for ”tidlig opstart” - dvs. at der i tiden op til starten kan planlægges besøg en gang om ugen, med det fokus, at opstarten kan gå lettere, når I har været på besøg nogle gange.
Vuggestuen er som nævnt nystartet og derfor bliver vores helt nye "sovehus" først etableret i løbet af foråret. Børnene kan derefter sove i krybber eller barnevogn. Indtil videre kan der soves i barnevogn, eller for de lidt større børn, i en seng i vores soverum. Vi har sengetøj, men evt. sovedragter skal I selv medbringe.
Derudover skal I medbringe bleer og godt med skiftetøj, samt madpakke med mad og frugt til hele dagen. Hvis I er i tvivl om noget, så spørg endelig.
Vores dagligdag ser oftest sådan ud:
6.30-9.00: Godmorgen og leg på stuen.
9.00: Lillemad - her tilbydes alle deres madpakke.
9.30-11.00: Formiddagsaktivitet
11.00: Frokost i grupperne, vi læser historie, udfra principperne om dialogisk læsning.
12.00: Sovebørn puttes - øvrige børn går på legepladsen
14.00: Eftermiddagsmad - som regel på legepladsen
Vi har vores ugeplan hængende i garderoben, og her er der mulighed for at følge med. Vi tager udgangspunkt i børnenes interesser, og planlægger ud fra dem. I denne alder er der ofte stor interesse for diverse sanse- og sanglege, hvilket vi bruger meget tid på. Ligesom der i denne alder er brug for at blive guidet i konflikthåndtering og til at finde sin plads i gruppen. Der er et stort behov for at blive motorisk udfordret, og derfor bygger vi ofte baner og er så heldige at kunne bruge gymnastiksalen,
Vi har en ugentlig turdag. Her går vi tur i nærområdet, og bruger tid på det, der fanger os på dagen.