Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens gang

Dagens gang

Læring foregår hele dagen, og børnehaven er indrettet med mange forskellige legeområder f.eks. dukkekrog, legekøkken, puderum, små og store borde etc. Bøger, puslespil, tegnepapir mm. er tilgængeligt for alle børn.

Vi arbejder med Pædagogiske læreplaner, hvor vi sætter mål for aktiviteter/temaer. (Se vores Pædagogiske Læreplan under Arbejdsgrundlag).

Vi tager ofte på tur for at præsentere børnene for forskellige steder og områder - det kan være en legeplads i Ringsted eller andet nærområde, tur i skoven eller på biblioteket - hvor vi kan nå hen på ladcykel. Vi tager også gerne på hjemmebesøg, hvis I inviterer. 

Vores stuer er aldersopdelt med de yngste nederst på Larvestuen, de mellemste på Sommerfuglestuen, og de ældste øverst på Græshoppestuen. Der er fast personale tilknyttet de enkelte stuer, men i ydertimerne vil I og børnene også møde personale fra de andre stuer. Kendskabet til alle bevirker, at det er mere trygt for børnene under både ferie og sygdom, hvor vi som regel dækker ind for hinanden, at de har set og været sammen mde voksne mange gange. 

Dagens forløb:

06.00-07.30: Børn, der møder tidligt, kan få morgenmad i Børnehusets lokaler

07.00-08.00: Der tages imod børn og leges på stuerne.

09.30-11.00: Stuevis samling og formiddagsaktiviteter - i Børnehuset, men det kan også være tur ud af huset.

11.00-11.45: Frokost på stuerne med højtlæsning. Efter frokost puttes sovebørn, og alle andre går ud

ca. 14.00: Eftermiddagsmad ude eller inde. Børnene medbringer selv et lille eftermiddagsmåltid

ca. 14.30: Fortsat udeleg - i vinterhalvåret inde når det bliver mørkt.

16.00-17.00: Hygge med de sidste børn

Fredag lukker Børnehuset kl. 16.00

Hver stue har en månedsplan hængende, der opdateres minimum en uge frem. Vær især opmærksom på turdage, hvor vi gerne vil gøre klar i god tid.